Ordet Juvenoia er en sproglig nydannelse, som sociologen David Finkelhor i 2011 fremsatte. Det er et teleskopord som er sammensat af ”juvenile” (ungdommelig) og ”paranoia” og som beskriver den frygt eller fjendtlighed som én generation føler mod den yngre generation, eller mod den yngre generations kultur.

Den populærvidenskabelige forfatter Michael Stevens har i øvrigt lavet en meget lærerig video der forklarer juvenile-begrebet:

Er Evan Spiegel den nye Mozart?

Faktum er, at alle generationer ser ned på den efterfølgende generation, hvilket flere virksomheder oplever som en udfordring. Den ældre generation forstår ikke den yngre, eller vil måske rettere ikke forstå den. Sådan er det og sådan har det altid været. George Orwell så også sådan på det: ”Enhver generation mener selv, at den er mere intelligent end den forrige generation og mere fornuftig end den efterfølgende generation.” Der er altså intet nyt fra vestfronten.

Avisen the Sunday Magazine skrev allerede i 1871(!) : I vore dage sender vi en masse små hurtige noter, i stedet for at tage os tiden til at skrive på et stykke papir.” Minder det dig om noget? Måske noget din bedstemor kunne have sagt under den sidste familiemiddag, da hun brokkede sig over børnebørnenes sms’er?

Lad os tage et sidste eksempel, og se nærmere på Richard Curtis’ mesterværk Good Morning England: Rockmusik er i dag anset som en nærmest kongelig genre, men i 1960’erne blev den set som uciviliseret og som noget der burde forbydes. De unge måtte vente til natten faldt på for at kunne lytte til Dusty Springfield og radiostationerne brød loven og sendte langs den engelske kyst… Der er virkelig sket meget siden dengang!

Bøgerne og ugebladene blev på samme måde anklaget for at tage livet af de ”rigtige”, dybe samtaler, bilerne blev set som et symbol på den dovne generations dekadence og Mozart som et galt geni som ikke overholdte de musikalske regler.

Michael Stevens mener, at det især er folk i trediverne og opefter, som sætter spørgsmålstegn ved de yngre generationer og som ikke forstår dem. Der er især tre årsager til denne mangel på forståelse:

  1. Af natur er den ”forrige generation” en succes. Den har lykkedes at undgå artens udryddelse og har forlænget menneskehedens eksistensgrundlag. Derfor ser den skævt på de yngre generationer og deres opførsel. Fordi den ældre generation har lykkedes at redde menneskeheden, skal deres børn gentage paradigmerne og redde arten når det bliver deres tur. Enhver afvigelse fra den ældre generations opførsel kunne potentielt set skabe problemer.
  2. Den anden årsag er baseret på det følgende spørgsmål: hvem har forandret sig mest, mennesket eller verden? Det er måden at anskue verdenen på, som er forandret hos folk fra den forrige generation. Nej, bilisterne kører ikke dårligere nu til dags, det er noget du tror, fordi du har fået mere ansvar og skal passe på dine børn når de går over vejen.
  3. Og sidst, men ikke mindst er alle nostalgiske over for deres egen barndom. Som konsekvens deraf, er enhver barndom der adskiller sig fra den man selv har haft, set som værende unormal, eller mindre god. ”Snapchat fandtes da ikke dengang jeg var barn? Nej, Snapchat er helt klart et tegn på selvoptagethed og på at al kultur forsvinder!”, hvilket gør Evan Spiegel, grundlæggeren af Snapchat, til Mozarts ligemand. Denne idé skyldes at vi skaber flere minder som teenagere, end som voksne, forklarer Michael Stevens.

Var generation Babyboom den eneste rigtige generation?

Phillip Bump forsvarer i et epokegørende indlæg i debatsektionen hos the Washington Post den følgende påstand: der er kun én rigtig generation, som har de fornødne karakteristika til at blive opfattet som en homogen gruppe. Babyboomerne.

Antalsmæssigt er boomerne helt klart den største generation, da de er en del af en eksplosiv fødselsrate, efter Anden Verdenskrig. Tidsmæssigt er de nemme at placere: de blev født i de to årtier efter Anden Verdenskrig. Generation X og Y og andre Millenials har ikke på samme måde et helt klart start- og sluttidspunkt. Tidsbestemmelsen for disse generationer er til debat og der synes ikke rigtig at være enighed om hvornår deres tid egentlig er.

Demograferne mener i hvert fald, at det udelukkende er generation babyboom som kan siges at være en homogen gruppe, som har visse demografiske karakteristika til fælles. De øvrige generationer er defineret ud fra mere eller mindre tilfældige kriterier. De er derfor mere baseret på story telling, konstrueret af dygtige marketingsfolk.

Burde vi snarere tale om at være udfordrer eller kreativ?

Så lad os se nærmere på disse marketingseksperter. En artikel udgivet i L’ADN sammenfatter de seneste akademiske udgivelser om den forbrugeradfærd der gør sig gældende for de forskellige generationer. En af disse, udført af den hollandske virksomhed Motivaction, udført på 15000 millenials fra 20 lande, inddeler befolkningen i fem kategorier: udfordrerne, de konservative, de sociale, de kreative og performerne.

Michel Sara, skaberen af ROI Marketing og forfatter til artiklen i L’ADN, uddyber de forskellige kategorier således:

  • ”Challengers” arbejdsomme mennesker der elsker konkurrence og fascineres af penge, farer og eventyr.
  • ”Conservatives” velorganiserede menneske som er centrerede om familien og som sætter traditionerne og etiketten højt.
  • ”Socializers” strukturerede mennesker, som elsker fritid, frihed og familieværdier.
  • ”Creatives” idealister med åbne sind, som sætter pris på personlig udvikling og kultur.
  • ”Achievers” iværksættere med store netværk, for hvem det er vigtigt at have gode forhold til deres nærmeste og dyrke de nære fællesskaber.

Som det illustreres visuelt i diagrammerne ovenfor, så går de forskellige kategorier igen, på tværs af de tre generationer som man har undersøgt. ”At tro at 2 milliarder mennesker født mellem 1981 og 2000 opfører sig ens ville være dumt, men at tro at de adskiller sig helt enormt fra deres ældre søskende, er ligeså dumt” udtaler Michel Sara. Han tager helt sikkert ikke fejl. Så lad os ikke lade os forføre af marketingskoncepter.

En balancegang

For virksomheder er sagens kerne, som sædvanlig, at teorien er enkel, men meget sværere at føre ud i praksis. Det handler om balance og om at balancere mellem en overdrevet ungdomsdyrkelse og en forenklet forfladigelse af en doven generation Y. For erfaring er intet værd, uden troen på, at alt kan lade sig gøre og handlekraften er intet værd, uden erfaringens vished.

Som vi så ofte nævner, så er det managernes og HRs ansvar at gennemgå alle de små detaljer ved hver enkel medarbejder, for derefter at tage sig af de forskellige behov og forventninger, og at give hver enkel en individuel behandling. Vi er overbeviste om at den lille detalje ikke skal findes i medarbejdernes alder, men i deres personlighed, deres hobbies, deres forhold til deres arbejde, den måde de arbejder sammen med andre i en gruppe…Den undersøgelse som blev citeret længere oppe, tjener til at identificere hvilke medlemmer af en organisation som er udfordrere, hvilke der er kreative, hvilke der er konservative etc. I en virksomhed har man behov for alle disse profiler for at få succes.

Så hvorfor skulle en ung idiot og et gammelt fjols ikke kunne komme godt ud af det sammen? Tænk på filmen Tour de France af Rachid Djaïdani med Gérard Depardieu: det er historien om en ung rapper fra forstaden som knytter et stærkt venskab med en gammel mand, der er bidt af at male døre og som rejser Frankrig rundt for at male døre, i stil med sit idol, Joseph Vernet.

Efter generation Y er der ikke mange bogstaver tilbage til at navngive fremtidige generationer, så hvem ved om generationsbegrebet overlever?

Hvis du vil lære mere om hvordan du kan forbedre din medarbejderoplevelse, så tilmeld dig Talentsofts event Club Talentsoft d. 12. og d. 13. juni, eller download vores gratis e-bog Improve the Employee Experience.

Vil du læse mere om, hvordan du kan forbedre din medarbejderoplevelse?

Improve The Employee Experience

Download gratis Talentsofts E-bog