I denne nye kommunikationsæra, en tid som primært domineres af sociale netværk, kan en enkelt medarbejders ord hurtigt skabe viralt røre. Ofte tænker virksomheder kun på at bruge deres arbejdsgiverbrand til at tiltrække nye medarbejdere, men arbejdsgiverbrandet har rent faktisk en stor indflydelse på den reelle medarbejderoplevelse.

Tiltræk nyt talent

Inden for de seneste par år er arbejdsgiverbrandet blevet en af de vigtigste måder til at hyre nyt talent. Selvom lønnen fortsat spiller en stor rolle er den ikke længere den eneste afgørende faktor i medarbejderens valg af virksomhed. Kandidater vil gerne vide mere om deres fremtidige virksomheds sociale engagement. De er altid på jagt efter personlige beretninger, faktuel information og erfaringer.

Det er her at brugergenereret indhold kommer ind i billedet! Kandidater stoler i højere grad på indhold som er delt af de ansatte selv, frem for af virksomheden (branded indhold). Brugergeneret indhold er synonymt med gennemsigtighed og ærlighed og skaber en autentisk fællesskabsfølelse.

Enhver virksomhed som forsøger at presse sit personale til at udgive rosende ord, skyder sig selv i foden. Det handler derimod om at skabe et behageligt arbejdsmiljø og en fællesskabsfølelse, hvis man vil sælge varen. For at overbevise andre skal man selv være overbevist.  Dét gør virksomheden mere menneskelig og dermed mere attraktiv. Så hvorfor ikke give medarbejdere og deres kreativitet, frit spil?

Instagram, Snapchat, Facebook – sådan forbedrer man brancher i tilbagegang

Talemåden lyder: ”Et billede siger mere end tusind ord”. Hvilke platforme er bedre til at dele billeder med hele verden, end Instagram og Snapchat?

Man skal ikke tage fejl af, at det er medarbejderne som er de bedste ambassadører for arbejdsgiveren. De kan i høj grad påvirke offentlighedens syn på virksomheden via deres sociale netværk.

Visse brancher (f.eks. transport, fossile brændstoffer, byggeri) har dårlige images af forskellige årsager: de kan eksempelvis ses som værende skadelige for miljøet, eller også virker deres jobs ikke er særlig interessante. Tendensen er dog, at folk som går op i deres job med liv og sjæl forsøger ved at dele øjeblikke fra deres daglige arbejdsliv for at ændre det dårlige image, som deres branche har. Billederne deles på de sociale medier med følgerne på medarbejdernes personlige konto, eller bruges på virksomhedens konto. På den måde bliver brugeren, eller medarbejderen, selv en del af brandet!

Det gælder folk som piloterne Maria Petterson (@pilotmaria på instagram) eller Christiaan Van Heijst (@jpcvanheijst), den islandske gedehyrde, Pálína Njarðvík(@farmlifeceland) eller havnearbejderen Werner Stessens (@wernerstessens), som alle er motiverede af at dele deres håndværk og deres daglige arbejdsliv med hele verden.

Instagram-jp
Instagram-Pilot-maria
Instagram-Werner

Andre deler videoer som de har optaget med et GoPro, for at skabe en vild oplevelse!

Uanset om man gør det med et personligt udgangspunkt, eller via en aktiv deltagelse i professionelle konti som Mærsk (@maerskgroup) eller Bouygues Construction (@bouygues_construction), så er det klart at alle gerne vil give det bedste indtryk af dem selv og deres aktiviteter. At dele billeder af sin hverdag er en god måde at opnå det resultat.

Instagram-Bouygues-2
Instagram-Bouygues
Instagram-Maersk-2
Instagram-Maersk

Giver billederne dig ikke lyst til at stikke af og blive pilot, kranfører eller gedehyrde?

Før i tiden var disse små hverdagsøjeblikke private, men i dag kan de give et indblik i faget og et glimt af den menneskelige side af jobbet. Nogle virksomheder går endda endnu længere og giver medarbejdere lov til at overtage deres konti på de sociale meder, som fx marketingsbureauet VaynerMedia.

Det kan kun være en fordel for din virksomhed at skabe gode arbejdsforhold og lade medarbejderne om at klare kommunikationen! Ikke alene skaber det en større medarbejdermotivation, men det inspirerer dem også til at blive ambassadører for brandet og dele øjeblikke fra deres arbejdsliv med resten af verden. Den største fordel er dog at det giver en betydelig forbedring af dit arbejdsgiverbrand. Så hvad venter du på? Spring ud i det!