Arbejdsbegrebet er ikke længere meningsfuldt. Vi elsker alle at hade vores jobs. Vi svælger i daglig middelmådighed og har fået nok af det kvælende bureaukrati, der omgiver vores jobs. Arbejde er ikke længere interessant. Det er ikke længere fyldestgørende, det udfordrer ikke længere de såkaldte Millenials og pensionen er efterhånden det eneste, der er at stræbe efter.

 

Passion i arbejdslivet

 

Vi er vant til at betragte arbejde som en forfærdelig og smertefuld indsats. På engelsk anvendes ordet labour (fra latin labor), som betyder anstrengelse, kamp og endda fødsel! I dag forsøger man dog at sætte arbejdet i et nyt lys, som noget der bidrager til den personlige lykke og ikke kun er til for at få brød på bordet. Set i lyset af den teknologiske udvikling og den øgede mangel på jobs, har den franske filosof Bernard Stiegler foreslået, at arbejdsbegrebet skal ændre betydning. Flere undersøgelser har vist, at Generation Z er meget interesserede i startups. Ifølge CNN er op til 55% af Generation Z ivrige efter at starte deres egen virksomhed. Startups bliver betragtet som et ideal og som noget, der kan ændre arbejdet for den enkelte. Noget som større virksomheder ikke længere kan tilbyde. De unge nyuddannede som kommer ud på arbejdsmarkedet i dag ønsker at have passion for deres arbejde.

 

De fortjener bedre

 

I dag står vi ved en skillevej, eftersom industrialiseringens gyldne æra er slut og nye menneskelige behov er ved at opstå. Dette rejser adskillelige nye spørgsmål. Hvordan bliver fremtidens arbejde? Hvilke udfordringer skal vi løse for at bevæge os videre fra den nuværende arbejdsmodel?

 

Det er nytteløst at pointere, at den største arbejdsudfordring kommer fra det strukturelle arbejdsløshedsproblem. Den Europæiske Unions arbejdsløshedsprocent er på 10%. Den fulde beskæftigelse som vi så i det 20. Århundrede er blot en saga. I de fleste ilande leder politikere på tværs af partier efter en løsning på dette problem. Skal arbejdsmarkedet gøres mere sikkert eller mere fleksibelt?

 

Derudover opleves der også en høj grad af desillusion i forbindelse med de traditionelle virksomheder. Den yngre generation frygter i dag den manglende jobsikkerhed og føler sig ofte glemt. I 2014 nåede antallet af deltids- og vikarkontrakter (henholdsvis 49,6% af den arbejdende hollandske befolkning og 28,3% af den arbejdende polske befolkning) nye højder på verdensplan. Denne desillusion blev beskrevet i Douglas Couplands roman Generation A og manifesterer sig på tværs af sociale netværk. Arbejdsstyrker over hele verden rejser sig og protesterer mod virksomhedernes misbrug af dem.

 

Denne desillusion har ført til fremkomsten af en række nye måder at adskille arbejde og virksomheder. Ifølge en Inuit rapport kommer 40% af erhvervsaktive i USA, hvilket ca. er 60 millioner mennesker, til at være freelancere i 2020. Disse erhvervsaktive folk vil uden tvivl være afhængige af digitale teknologier. Der er massevis af freelance-markedsplatforme, som for eksempel Upwork. Mulighederne er i dag endeløse og at arbejde for en virksomhed er ikke længere den eneste løsning.

 

I vor tid er det mest sandsynligt, at folk ser deres ambitioner som noget centralt i deres professionelle liv og som noget der kommer før deres professionelle relationer med virksomheder. De virksomheder som ikke er opmærksomme på dette, løber med garanti ind i nye problemer: De risikerer at deres medarbejdere mister deres engagement og bliver desillusionerede. Manglende engagement defineres ved tabet af de følelsesmæssige bånd, som den enkelte har til deres virksomhed. Det kommer til udtryk ved manglende interesse, træthed og manglende motivation. Ifølge Gallup koster manglende engagement de amerikanske virksomheder et sted mellem 450 til 550 milliarder dollars hvert år. En nyere Gallupundersøgelse estimerer at omkring 87% medarbejdere på verdensplan føler, at de mangler engagement i forhold til deres job.

 

Samtidig ses resultatet af automatisering og brug af robotter; robotrevolutionen. Det globale robotindustrimarked vurderes til at ville have en værdi på 79,58 milliarder dollars i 2020. Ifølge forskellige undersøgelser kan 40-60% af et job udføres af en robot. Den kinesiske tv-station Shanghai Dragon TV har udskiftet dens metrolog med kunstig intelligens, i Japan producerer verdens første robotdrevne gård 50.000 salathoveder pr. dag. Robotteknologiens fader, Josef Engelberger forestillede sig næppe dette, men rent faktisk kommer robotrevolutionen til at påvirke alle jobs. Lige fra de mest simple, til de mest komplekse. Robotter assisterer allerede kirurger og er også ved at lære at blive journalister.

 

Får vi mere tid til kreativitet fremover?

 

Vi bør stoppe med at betragte automatiseringen som en trussel. Vi er nødt til at huske på, at mennesket skabte robotter for at selv at få mere frihed.

 

I fremtiden skal arbejde opfylde den enkeltes personlige ambition og desuden bidrage til polis, eller samfundet. Dette belyses af filosoffen Hannah Arendt i Menneskets Vilkår, hvor hun beskriver vita activa og dets tre komponenter: Arbejdet, frembringelsen og handlingen. Ifølge Arendt er kaldet et resultat af menneskets evne til at udtrykke dets individualitet, særegne karakteristik og talenter.

 

For hver enkelt af os består udfordringen i at identificere og finpudse vores talenter. Den primære rolle for ledere og HR i fremtiden bliver formentlig at lede medarbejdere i processen. Det er dog ikke nok. Det drejer sig om at matche ens egne talenter med andres, for at få succes med et projekt. Ligesom når Professor Xavier forsøger at finde potentialet i hver enkelt af hans mutanter i X-men. Human Resources er nødt til at bevæge sig væk fra en konkurrencebaseret model, hen mod en mere kollaborativ medarbejdermodel. Sådanne initiativer anvendes i virksomhedsverdenen. Foruden Procter & Gambles innovationsplatform Connect & Develop, har Frankrig fået HR-specialister til at samarbejde i et Lab RH som kalder sig for et ”kollektivt laboratorium for HR-specialister”. Dette brede panel af HR-specialister (hvoraf nogle endda er konkurrenter) opfordrer til udveksling af idéer, som kan forbedre HR-industrien.

 

Mennesker kommer før eller siden til at arbejde med personlig udvikling – det sørger robotrevolutionen for. I Lær at tænke som Leonardo da Vinci: Syv skridt til genialitet i hverdagen, forklarer forfatteren Michael J.Gelbs, hvordan fremtidens individer både skal være kreative og skabende. Da Vinci, historiens første slasher havde mange talenter: Han var kunstner, opfinder, arkitekt og filosof, blandt mange andre titler. Mennesket er nødt til at finde sin kreative åre, eftersom alle de repetitive og rutinemæssige opgaver fremover bliver udført af robotter. Mennesker skal være skabere, eftersom den hastige datavækst kommer til at tvinge dem til at stoppe med blot at gentage information.

 

Dette rejser nogle vigtige spørgsmål: Kan alle være kreative? Kan alle skabe noget, som er til nytte for fællesskabet? Og sidst, men ikke mindst, hvordan kan kunstig intelligens træde til, der hvor mennesker kommer til kort.

 

De tre ”Wer” 

 

Hvordan kommer vi videre fra et arbejdsbegreb, som er ramt af automatisering, desillusion og manglende engagement og får skabt et kollaborativt og kreativt arbejde? Svaret skal findes i en nytænkning af vores version af de tre arbejdsgrundsøjler: Workforce, workflow og workspace.

 

Workforce: På vej mod deleøkonomi

 

Human resources har forandret sig. En virksomhed ”har” ikke længere en workforce. Fra nu af vil talenter vælge at bidrage kollektivt til et projekt, som så bliver en del af deres kald. Ifølge Philippe Honigman, som specialiserede sig i decentraliseret arbejde på Backfeed-projektet, kommer 40% af alle jobs til at være andet end traditionelle lønmodtagerjobs i 2020. Fremtidens HR skal agere casting agenter, mens HR Udvikling skal spille rollen som casting direktør. Et dream-team bliver udpeget forud for hvert nyt projekt. Udfordringen består i at motivere og samle de rette folk og at acceptere den korte levetid som et team får. Kompensationsdelen bør ikke spille en afgørende rolle, når et projekt vælges. Nogle virksomheder har allerede taget denne model i brug. Pixar sammensætter for eksempel et nyt team hver gang de laver en film. Instruktøren udvælger teammedlemmerne ud fra deres forskellige kompetencer: Kunstnere, musikere, grafiske designere, etc. Alt er decentraliseret. Brain Trust-teamet, et team som består af erfarne instruktører og medgrundlæggere, følger udviklingen af alle film og håndterer de problemer som måtte opstå.

 

Workflow: En HR-blockchain

 

Alle de forandringer som er nævnt i denne artikel har alle det samme mål: At styrke mennesker. Den digitale verden gør det nemmere at dele kompetencer og magt. Vi befinder os i en proces, hvor den vertikale, hierarkiske model udskiftes med en mere horisontal model. Tim O’Reilly mener, at man i stedet for platforme, fremover vil se top-down hierarkier med flade netværk, der koordineres af software. Blockchain åbner derfor op for et nyt perspektiv og kan være et foreløbigt svar på det følgende spørgsmål: Hvordan kommer vi fremover til at interagere kollektivt i vores arbejde?

 

Blockchain, som minder meget om Bitcoin, er en low-cost teknologi til at opbevare og overføre data. Den er decentraliseret og fuldstændig sikker at bruge. Det er en konsensusbaseret database, uden tredjeparter eller regulerende myndigheder. Ud fra et HR-synspunkt giver blockchain stof til eftertanke, i forhold til fremtidens virksomhed. Når lønarbejde og fastansættelser er på retur, hvordan kan vi så få mennesker til at interagere med os? Vi har jo ikke længere har nogen autoritet over dem i forhold til hvor, hvornår og hvordan de arbejder! – Det gør vi ved at sætte dem fri og give dem mere medbestemmelse. Der er allerede flere initiativer som undersøges og efterprøves, særligt af Backfeed og Accor, som lancerede et ”Shadow Comex” i januar 2016. Ti dage før det rigtige bestyrelsesmøde mødtes en gruppe af 11 unge medarbejdere, for at tale om digital teknologi og komme med nogle forslag.

 

Disse nye organisationer afspejler desuden et paradigmeskift i lønsystemet. Som det tidligere blev nævnt, så arbejder medarbejdere ikke længere kun for at få brød på bordet. En nyere Unify-spørgeundersøgelse viste, at 43% af medarbejdere foretrak ”flextid frem for lønforhøjelse”. I dag er der også flere startups, som tilbyder deres ansatte et ubegrænset antal feriedage. Blockchain er med til at skabe fleksible medarbejdere, som er mindre økonomisk afhængige af virksomheden.

 

Workspace: Det asynkrone arbejdes æra

 

Friheden kan findes i det aspekt af rum og tid som arbejdet indeholder. Vi har fuldstændigt taget det asynkrone arbejde til os. Rum- og tidsmæssige barrierer er brudt ned og medarbejderens personlige og professionelle relationer bliver gradvist mere sammenfiltrede. Mennesket kan nu vælge hvornår og hvordan det vil arbejde. Der er sket meget, siden dengang hvor firmapolitiker var begrænsende og kontrollerende. Dette ses eksempelvis hos Github, en kollaborativ platform for udviklere, som allerede fungerer uden faste arbejdstider. Virksomheden kan ikke længere bede deres medarbejdere om at arbejde fra 9 til 19. Denne nye arbejdsmodel forsøger ligeledes at løse et seriøst problem: Arbejde udføres ikke længere på arbejdspladsen. Afbrydelser og forstyrrelser på arbejdspladsen er et reelt problem – medarbejdere går dagligt glip af mellem 3 og 5 timers produktivitet. Et workspace defineres nu af synkrone eller asynkrone, reelle eller virtuelle gruppebidrag, som alle er sammen om et fælles mål over en given tidsperiode. I den henseende er begrebet det ”tredje stedinteressant: Det tredje sted er et sted, hvor folk kan tage hen for at arbejde, fordi de føler sig bedre tilpas dér, end på deres pind (caféer, biblioteker, kontorfællesskaber, fablabs etc.). Det er et neutralt sted, som alle har ret til at bruge og som skal indtænkes i kontorlandskabet. Maya Design, et New York agentur har skabt ”nabolag” eller workspaces, som samler folk fra forskellige afdelinger og som gør det enkelt at samarbejde på tværs. Et workspace er ikke længere et konkret sted, det er den rejse vi foretager sammen, mod et fælles mål.

 

Et nyt synspunkt

Arbejdsløshed, den digitale revolution, samarbejde og selvstændiggørelse af den enkelte er alle faktorer, som skånselsløst får os til at gentænke vores syn på arbejde. Den gode nyhed er, at arbejde i den traditionelle form forsvinder og baner vej for at vi kan forfølge og opfylde vores kald. I stedet for at arbejde for at leve, er det på høje tid at vende trenden og starte med at leve for at arbejde!

For mere inspiration til hvordan du kan forbedre dine medarbejders arbejdsplads, download E-bogen: ”10 ideer til at motivere dine medarbejdere” (bogen er på engelsk).